Lejebetingelser
1. Det lejede
1.1 Ved nærværende aftale får lejer ret til at opbevare gods i et nærmere angivet opbevaringsrum. Lejer har ikke brugsret til nogen del af ejendommen uden for opbevaringsrummet, ud over tilkørselsforhold og plads.
1.2 Leje af opbevaringsrummet og opbevaringen af gods sker på de vilkår, som fremgår af kontrakten/lejeaftalen, samt af nærværende Almindelige bestemmelser.
2. Det lejedes anvendelse
2.1 Det lejede må kun anvendes til opmagasinering af tørt gods. Der må således ikke opbevares ildelugtende, letfordærvelige varer som eksempelvis madvarer, foder m.v., ligesom det ikke er tilladt at opbevare dyr i det lejede.
2.2 Der må ikke drives erhvervsvirksomhed fra det lejede uden særskilt aftale med udlejer.
2.3 Der må ikke opbevares eksplosivt, brand-, miljøfarligt eller på anden måde skadeligt gods i det lejede. Opbevarede maskiner skal tømmes for olie, benzin og lign.
2.4 Lejer skal holde orden i og behandle det lejede forsvarligt. Lejer er ikke berettiget til at foretage ændringer eller installationer i det lejede.
2.5 Rygning er forbudt indendørs, og brug af åben ild er strengt forbudt på hele området. Overtrædelse heraf vil medføre øjeblikkelig bortvisning.
2.6 Støjende adfærd, psykisk eller fysisk vold eller trusler herom, eller på anden måde forulempelse af personale eller personer på området er ikke tilladt. Overtrædelse heraf vil medføre øjeblikkelig bortvisning.
2.7 Lejer har ikke ret til at lade tredjemands gods opbevare i det lejede eller på anden måde lade tredjemand benytte det lejede uden udlejers skriftlige samtykke.
3. Risiko og forsikring
3.1 Opmagasinerede effekter er ikke omfattet af en af udlejer tegnet forsikring. Lejer opfordres til evt. at varsle eget forsikringsselskab om yderligere adresse for egen indboforsikring.
3.2 Opbevaring af effekter sker for lejers egen regning og risiko, idet udlejer ikke er ansvarlig for evt. tab, som lejer måtte få som følge af beskadigelse af opbevarede genstande ved brand, tyveri, skadedyr, vandskade, hærværk mv.
3.3 Lejer er erstatningsansvarlig for skader på det lejede, eller for skader på tredjemands effekter, såfremt skaden kan henføres til lejer, eller brugere, som lejer har givet adgang til det lejede.
4. Fremleje og afståelsesret
4.1 Lejer her ingen fremlejeret eller afståelsesret.
6. Adgang til og tilsyn med det lejede
6.1 Det lejede overtages af lejer i rengjort og ryddeliggjort stand uden fejl og mangler. Lejer har pligt til at rette henvendelse til udlejer såfremt det lejede ikke lever op til disse krav.
6.2 Ved lejemålets påbegyndelse udleveres kode til dørlås til lejer. Koden slettes efter endt lejemål
6.3 Det lejede aflåses af lejer med egen hængelås.
6.4 Lejer har adgang til det lejede fra kl. 06-24 hele året rundt. Udlejer kan efter forudgående varsel angive ændringer i åbningstiden/ adgang for lejere på hjemmesiden og via opslag.
6.5 Udlejer er berettiget til at skaffe sig adgang til det lejede i lejeperioden, når forholdene kræver det, herunder hvis der opstår fare for skader eller lækage, samt med henblik på udnyttelse af sine rettigheder i henhold til salgsfuldmagt. Udlejer er ligeledes berettiget til at skaffe sig adgang til det lejede efter 14 dages forudgående skriftligt varsel over for lejer i forbindelse med eftersyn, reparation, vedligeholdelse mm.
6.6 Lejer må benytte de hjælpemidler udlejer stiller til rådighed. Lejer må ikke fjerne hjælpemidlerne fra ejendommen, og de skal stilles tilbage efter endt brug.
9. Opsigelse
9.1 Lejeaftalen kan fra lejers side opsiges med 14 dages skriftligt varsel til ophør ved udgangen af en kalendermåned.
9.2 Lejeaftalen kan af udlejers side frit opsiges med 1 måneds varsel til fraflytning ved udgangen af en kalendermåned.
10. Fraflytning og aflevering (praktik)
10.1 Det lejede fraflyttes og afleveres af lejer i ulåst, ryddelig og rengjort stand inden kl. 12.00 på fraflytningsdagen.
10.3 Udlejer opbevarer løsøre, der forefindes i det lejede ved lejeperiodens udløb i 10 dage efter fraflytningsdagen, hvorefter udlejer er berettiget til at bortskaffe det efterladte løsøre jfr. Almindelige bestemmelser afsnit 9.
11. Øvrige bestemmelser (orden, kontakt, adgang)
11.2 Hunde og dyr må ikke medbringes i det lejede eller på det øvrige område.
11.3 Lejer er til enhver tid forpligtet til at holde udlejer orienteret om sin adresse og e-mail adresse. Adresseændring og ændring af telefonnummer mv. skal straks meddeles til udlejer. Meddelelser som udlejer sender til den seneste af lejer oplyste adresse, er altid bindende for lejer.
11.5 Det forudsættes, at lejer er ejer af det opbevarede gods, samt at de personer, der er i besiddelse af koden og nøgle til hængelås har lejers samtykke til at få adgang til det lejede. Lejer eller den person, som har lejers samtykke, skal dog altid kunne fremvise gyldig legitimation, eller på anden måde dokumentere at have adgang til det lejede.
11.6 Såfremt det lejede ødelægges ved brand eller anden ulykke skal lejeaftalen betragtes som ophørt, og udlejer har ikke pligt til at tilbyde lejer andre lokaler hverken under ombygningen eller efter genopførels